Naturen er mangfoldig i både form, farver og stemninger, og der er uendelige muligheder for at dykke ned i store og små motiver.
Vi vil på dette kursus lege med, hvordan vi udnytter disse muligheder. Der vil både være mulighed for at afprøve den helt naturrealistiske tilgang og den mere ekspressive. Vi vil benytte materialer som bl.a. akrylmaling, tusch og oliekridt. Der males på lærred, som underviseren medbringer.
Materialer er inkluderet i prisen.